Om udvalget
ITPU er Enhedslistens udvalg for IT-politik. Vi arbejder for en fair, åben, inkluderende og frivillig digitalisering, der først og fremmest er til gavn for samfundet og borgerne.
IT er en voksende del af vores hverdag — på arbejdet, i skolen og i hjemmet. Vi ser kuldsejlede offentlige IT-systemer, borgere der tvangsdigitaliseres og efterlades uden ordentlig hjælp, og en stigende overvågning af borgerne, både digitalt og på gaden. Det er på den baggrund, at IT-Politisk Udvalg (ITPU) er dannet.
Det arbejder vi for
Udvalgets formål er at kvalificere Enhedslistens IT-politik og det parlamentariske arbejde med den, og at øge opmærksomheden på området, både internt i partiet og udadtil. Det gør vi ved at:
- formulere IT-politiske principper, senest vores IT-principprogram
- analysere den IT-politiske situation og dens konsekvenser
- rådgive om udviklingen på IT- og digitaliseringsområdet
- oplyse og uddanne medlemmer og andre interesserede gennem udadvendte aktiviteter
- samarbejde med Enhedslistens øvrige udvalg og organer, fordi IT-politik berører næsten alle andre politikområder
Sådan er vi organiseret
Alle medlemmer af Enhedslisten kan deltage i udvalgets arbejde. På udvalgets årsmøde vælges en koordinationsgruppe på højst ni personer, som planlægger møder og aktiviteter og formidler udvalgets arbejde videre.
Vi holder mindst tre møder om året: et årsmøde og en række temamøder med oplæg fra medlemmer og gæster. Derudover holder vi mindst ét udadvendt arrangement om året, som er åbent for alle interesserede.
Læs hele udvalgets kommissorium.
Kalender
Abonnér på udvalgets kalender, så møder og arrangementer dukker op i din egen kalender.
På Mac og iPhone åbner knappen direkte for et abonnement.
I Google Kalender og Outlook skal du i stedet tilføje en kalender fra en URL og indsætte denne adresse:https://kalender.itpu.dk/itpu.ics
Ændringer når frem inden for ca. 15 minutter plus den tid, din kalender er om at opdatere.
Vær med
Er du medlem af Enhedslisten og interesseret i IT-politik? Så skriv til os — vi holder møder løbende og tager gerne imod nye kræfter.
- Udvalget
- itpu@enhedslisten.dk
- Kontaktperson
- Magnus Høholt Kaspersenm@gnus.hkTlf. 30 14 08 07