ITPU's IT-principprogram

Danmark bryster sig af at være verdensmester i digitalisering, men bag skåltalerne hos Dansk Industri er sandheden, at vi har gjort samfundet dybt afhængigt af software uden tilsvarende demokratisk kontrol. Offentlige IT-systemer behandles som almindelige indkøb, selvom de er afgørende for velfærd, retssikkerheden og hverdagslivet.

IT-politik er derfor ikke bare teknik. Det er politik om magt, arbejde, frihed og demokrati. Enhver teknologi skal tjene mennesker og fællesskabet, og ikke gøre borgere, ansatte og samfund afhængige af techgiganternes interesser.

Med den følgende IT-politik sættes retningen for, hvordan vi i Enhedslisten vil sikre demokratisk kontrol, digital selvbestemmelse og social retfærdighed i digitaliseringen af Danmark.

Digitale systemer påvirker hele vores liv. De former, hvordan vi arbejder, kommunikerer og bruger vores fritid. Derfor giver ejerskab over digitale systemer også magt. Når få virksomheder ejer systemerne, får de magt over vores hverdag og vores samfund. Det svækker vores selvbestemmelse og suverænitet, især når systemer og data ejes uden for Danmark eller EU. Staten og kommunerne skal derfor ikke være afhængige af enkelte leverandører. Det offentlige skal i stedet beholde ejerskabet af IT-systemer og data.

Offentlige IT-systemer skal bygges på åben software og åbne standarder, for at sikre uafhængighed og medbestemmelse. Åben software er software som alle kan læse, køre, ændre og distribuere. Med offentlig kode for offentlige penge kan vi sikre den demokratiske kontrol over offentlige IT-systemer og data.

IT-systemer er ikke kun software, men også fysiske enheder. Disse skal ikke styres af producenten efter køb, og det skal være op til brugeren, hvilken software enheden kører. Udbydere skal ikke fastholde borgere i låste systemer. Ved at sikre vores ret til eget valg, modvirker vi etableringen af tech-monopoler og får et sundere digitalt marked.

IT-systemer skal gøre vores liv bedre og nemmere. De skal ikke bruges til at kontrollere, sortere eller mistænkeliggøre borgere. Digitalisering skal tjene fællesskabet og ikke markedet eller en forvaltning, der sætter regler over den enkelte borger. IT-systemer skal tjene mennesker, ikke omvendt.

Digitale systemer bliver for ofte brugt til at gøre velfærd betinget af digitalt overskud. For mange borgere betyder det i dag mere selvbetjening, flere krav og mindre hjælp. Når mennesker presses ind i systemer, de hverken forstår, kan bruge eller kan gøre indsigelse mod, svækkes både lighed, frihed og værdighed i samfundet.

IT-systemer skal være gennemsigtige og kunne forklares i almindeligt sprog. Mennesker skal have ansvaret for beslutninger, ikke algoritmer. Retsikkerheden og retten til at klage skal opretholdes, også i en digital tidsalder. Der skal altid være nem adgang til et menneske med kompetence til at hjælpe borgeren videre og omgå systemet. Digitalisering skal mindske bureaukratiet og styrke tilliden, ikke øge statens magt og kontrol med den enkelte borger.

Digitalisering er et politisk greb, ikke bare teknik og forvaltning. Den kan frigøre tid, men bliver for ofte brugt som et våben mod lønmodtagere og som undskyldning for færre hænder og mere pres. Nye systemer bliver en spareøvelse forklædt som modernisering, som forringer arbejdsvilkårene for at øge profitten.

Kapitalister verden over har med succes brugt IT-systemer til at tilsidesætte både fagbevægelser og lovgivning, der beskytter lønmodtageres vilkår. Systemerne har muliggjort ekstremt prekære ansættelser og har flyttet magten på arbejdspladsen ved hjælp af overvågning og kontrol af ansatte, ekstrem individualisering og platformisering og algoritmisk styring af arbejdsopgaver. Vi har en fysisk arbejdsmiljølov; vi bør også have en digital arbejdsmiljølov.

Når der indføres nye IT-systemer, skal det i stedet ske på lønmodtagernes præmisser. Målet skal være mere tid og færre opgaver per medarbejder, tryggere jobs og stærkere fællesskab og faglighed. IT-systemer må ikke blive en erstatning for ansvar. Automatiseringsteknologi skal ikke alene kunne tage vigtige beslutninger, der påvirker løn, arbejdsopgaver, ansættelsesforhold el.lign., uden at et menneske kan forklare præcist hvorfor og ændre afgørelsen. Mennesker skal ikke måles som tal og klik.

Danmark er dybt afhængigt af offentlige IT-systemer. Alligevel køber staten softwaresystemer som vi ikke kan gennemskue, og bruger dem til at beslutte om en person er berettiget til en overførselsydelse. Vi har en havarikommission, der kontrollerer og undersøger fejl i vores fysiske infrastruktur. Den digitale infrastruktur skal underlægges samme alvor, samme tilsyn og samme demokratiske kontrol.

Vi kan ikke lade private virksomheder bestemme, at vi skal købe amerikanske mobiltelefoner for at kunne deltage i samfundet. Det skal ikke være muligt at låse det offentlige Danmark fast i lukkede softwaresystemer og sende regningen videre til borgerne, når systemerne fejler.

Staten skal have stærke kompetencer til at forstå, udvikle, stille krav til og føre uvildige tilsyn med offentlige IT-systemer. Vi skal kende deres kvalitet, pris og risici og skal kunne sikre drift og data, uafhængigt af bestemte leverandører. Når IT er kritisk infrastruktur, skal udviklingen og kontrollen ligge hos fællesskabet.

Alle har ret til privatliv, også digitalt. Fysiske breve må ikke åbnes uden grund. Det samme skal gælde vores digitale beskeder, billeder og data. Når teknologi bruges til at overvåge i stedet for at beskytte, flyttes magten væk fra fællesskabet og samles hos myndigheder, leverandører og store virksomheder.

Masseovervågning rammer altid skævt, uanset hvem der udfører den. Den rammer dem, der i forvejen bliver mistænkeliggjort. Den gør det sværere at være i opposition til magten, sværere at organisere sig og sværere at være anderledes. Den svækker solidariteten og demokratiet. At sige, man er ligeglad med retten til privatliv, fordi man ikke har noget at skjule, er det samme som at sige, man er ligeglad med ytringsfrihed, fordi man ikke har noget at sige.

Tryghed skabes ikke ved at registrere og måle. Den skabes med stærke rettigheder, klare grænser og kontrol med magten. Vi skal vide, hvem der kigger med, hvad de ser og vi skal kunne gøre indsigt når de misbruger deres magt. Vores data er ikke til for at virksomheder deler dem. Teknologi skal styrke tillid og tryghed, ikke gøre borgerne gennemsigtige for staten og store virksomheder.